Opgaven
Skab en fornyet visuel identitet for Boligselskabet Viborg, som udstråler både professionalisme, troværdighed og ordentlighed – men som også gerne må være tilsat lidt frækhed og humor
Boligselskabet Viborg er en almen boligorganisation, der blev stiftet i 1940 som det første af sin slags i Viborg. I dag er boligselskabet en af de helt store aktører på markedet og administrerer 3.400 boliger fordelt på ca. 60 afdelinger. Der er boliger til alle. Lige fra etagebyggeri, rækkehuse og højhuse til ungdoms- og ældreboliger.
Med en bred målgruppe, der favner hele aldersspektret fra unge til ældre, stod det hurtigt klart, at vi var nødt til at tage det mere end 80 år gamle navn op til revision. Resultatet blev en nænsom navneændring fra ”Boligselskabet Viborg” til kaldenavnet ”BoligViborg” for at styrke kommunikationen over for såvel kommende beboere som boligselskabets medarbejdere.
-
Nøgleord
Vigtige nøgleord for BoligViborg er tryghed, fællesskab, professionalisme, troværdighed, ordentlighed og tidsløshed.
Alle disse værdier blev samlet i en ny visuel identitet, hvor rød fortsat er den primære farve. Identiteten understøttes desuden af illustrationer og grafiske elementer, der viser mange forskellige boligformer og signalerer mangfoldighed og plads til forskellighed.
-
Branding på tværs af platforme
BoligViborgs nye identitet med den letgenkendelige runde form i navnetrækkets bogstaver er blevet implementeret på tværs af alle platforme og berøringsflader.
Man er således ikke i tvivl om, hvilken glæde og rummelighed man møder, når man fx ser en af BoligViborgs mange biler bevæge sig rundt i byen og på landet.