Bæredygtighed og social ansvarlighed er blevet vigtige konkurrenceparametre for de fleste virksomheder og brands.
Kunderne vil se holdning og handling, og stadig flere forbrugere og B2B-kunder bruger CSR som det afgørende kompas, når de navigerer i et marked. Når de vælger til – og vælger fra.
I mange bestyrelses- og direktionslokaler står bæredygtighed af samme grund højt på agendaen. Og på et tidspunkt i processen melder sig typisk et eller flere af de her spørgsmål:
- Hvordan synkroniserer vi vores bæredygtighed med vores overordnede forretningsstrategi?
- Hvordan forankrer vi bæredygtigheden i virksomhedens kultur og gør den til et aktiv i vores rekruttering og fastholdelse af de bedste medarbejdere?
- Hvordan får vi bæredygtighed til at spille en aktiv rolle i vores branding og eksterne kommunikation?
Hos Won Won hjælper vi virksomheder og brands med at forstærke deres omdømme gennem vedkommende og værdiladet kommunikation.
Når det handler om bæredygtighed, oplever vi ofte, at vores kunder står i en af følgende situationer:
1 - Vi har allerede gjort en række ting for at blive mere miljøvenlige og skabe et sundt arbejdsklima. Hvordan får vi bundet tingene sammen, så det bliver nemmere at kommunikere?
2 - Vi vil gerne bruge FN’s verdensmål i vores kommunikation. Hvordan gør vi?
3 - Vi har vores CSR-budskaber helt på plads. Hvordan folder vi dem ud på den mest effektfulde og værdiskabende måde?
4 - Vi har udarbejdet en bæredygtighedsstrategi med indsatsområder, midler og mål. Hvordan gør vi den forståelig og attraktiv (for andre end ledelsen)?
5 - Vi indgår i en større koncern og er blevet pålagt at implementere koncernens bæredygtighedsprofil i vores egen branding og kommunikation. Hvordan kommer vi videre?
6 - Vi har viljen og ressourcerne til at udvise (endnu) mere samfundsansvar. Hvordan identificerer vi de mest værdiskabende indsatsområder og fastlægger midler og mål?
I alle tilfælde har Won Won både indsigten, erfaringen og de strategiske, designmæssige og narrative kompetencer til at hjælpe jer videre. Enten selv eller i samarbejde med vores strategiske partner på området, konsulenthuset kissCSR.
”En ting er at skabe en bæredygtighedsstrategi med indsatser og mål. Noget andet er at forankre initiativerne i virksomhedens kultur og kommunikere dem, så bæredygtigheden tilfører merværdi til brandet. Hos Won Won fik vi hjælp til både den interne og eksterne kommunikation, og særligt konceptet ”De ni omtanker” har givet os en effektiv kommunikationsplatform til at formidle vores bæredygtighedsinitiativer. I det hele taget har Won Won sat deres markante aftryk på vores revitaliserede brand lige fra formuleringen af en ny kernefortælling til visuel identitet, profilfilm, website og PR.”
Hør vores podcast om bæredygtighed og branding
Sammen med konsulenthuset kissCSR har vi skabt en podcast om at styrke din business og booste dit brand gennem bæredygtighed og social ansvarlighed.
Podcasten hedder ”Ny Tid, Ny Agenda” og tager dig med bag facaden og helt ind i direktionslokalerne hos danske virksomheder uden for C25. Her deler fremsynede ledere og førende eksperter ud af deres viden, indsigt og praktiske erfaringer.
Få en fremtidssikret bæredygtighedsstrategi
I de kommende år vil virksomheder og brands blive transformeret af at arbejde aktivt med bæredygtighed.
Alt for mange CSR- og bæredygtighedsstrategier er imidlertid højtflyvende og frakoblet kernestrategien, hvorved strategien i sig selv bliver alt andet end bæredygtig.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der skal gennemføres en komplet forretningsmæssig turn-around, for at integrere bæredygtighed i strategien og gøre den synlig for kunder, medarbejdere og øvrige nøgleinteressenter. Men det betyder, at der skal tænkes systematisk, prioriteret og visionært i udarbejdelsen af en fremtidssikret bæredygtighedsstrategi.
For at kunne tilbyde vores kunder den mest kompetente rådgivning og eksekvering på dette felt, har vi indgået et tæt samarbejde med konsulenthuset kissCSR. Med en baggrund fra bl.a. Ørsted og med prominente brands som Berendsen, JYSK, Flügger, Ege Carpets og Region Hovedstaden på kundelisten, repræsenterer de to indehavere af kissCSR en dyb kommerciel indsigt og en lang track-record inden for bæredygtighed.
Du kan naturligvis bruge kissCSR som strategisk rådgiver uafhængigt af Won Won – og vice versa. Vil du have maksimal impact af din virksomheds nuværende og fremtidige bæredygtighedsinitiativer, anbefaler vi til gengæld en stærk kombination:
kissCSR:
Strategiudvikling med fokus på bæredygtighed
Opkvalificering af salgsstyrke i bæredygtighed
Outsourcing af CSR-opgaver
WON WON:
Bæredygtighedskoncept
Samler jeres CSR-tiltag i et kreativt univers
Kommunikationsplatform
Sikrer, at I siger det rigtige – til de rigtige
Branding
Giver bæredygtighed den ønskede plads i jeres brandopfattelse
Markedsføring
Skaber interesse og handling hos målgrupperne
FN’s verdensmål
Med vedtagelsen af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling fik stater og virksomheder i 2015 et sæt effektive pejlemærker. Samtidig blev det nemmere at kommunikere en virksomheds forskellige bæredygtighedsinitiativer under en fælles paraply, som i sig selv er blevet et særdeles stærkt brand.
Det er imidlertid også på sin plads at løfte en pegefinger. FN’s verdensmål er nemlig ikke en ”one size fits all”-løsning, når det handler om at kommunikere bæredygtighed. Verdensmålene bør kun bruges, hvis der er et reelt – og ikke mindst kommunikerbart – match imellem det konkrete mål og brandets virkelighed.
-
Hvor bæredygtig skal man være for at kalde sig bæredygtig?
Du behøver ikke være en Ørsted, Arla eller Novo for at gøre bæredygtighed til en integreret del af dit brand.
Langt de fleste virksomheder kan således pege på flere tiltag og initiativer, der falder i kategorien ”bæredygtig” – og som det derfor vil give god mening at kommunikere på en oprigtig og transparent måde.
Ofte er der imidlertid tale om initiativer, som er iværksat, længe før bæredygtighed blev det nye sort (eller grøn), og verden blev beriget med begreber som carbon footprint, CO2-neutral, klimavenlig og den tredobbelte bundlinje. De blev iværksat, fordi det helt enkelt gav mening. Både i hjertet og på bundlinjen.
Den slags små og store tiltag har det med at blive overset, når marketing og ledelse beslutter sig for at lade bæredygtighed spille en (større) rolle i branding og markedsføring. Derfor starter vi i mange tilfælde med at gå på jagt efter virksomhedens grønne guld. Eller hvilken karat de forskellige initiativer end måtte vise sig at have.
Ydelser
Selvom CSR-kommunikation kræver en særlig indsigt, er det stadig Won Wons grundlæggende kompetencer og ydelser, der skaber fundamentet for vores løsninger. Disse kan bl.a. omfatte følgende elementer:
- Konceptualisering af bæredygtighedsstrategi
- Kommunikationsplatform
- Bæredygtighedskommunikation
- Branding
- Profilfilm
- Kampagner
- Website
- SoMe-kommunikation
- Messestand og -elementer
- Bæredygtighedsrapport / CSR-rapport
Bæredygtige kommunikations-
elementer
Bæredygtighed kommunikeret på en ikke-bæredygtig måde er i sagens natur et dårligt og frem for alt utroværdigt match. Vi rådgiver dig derfor gerne om, på hvilke områder og hvordan du kan gøre selve kommunikationen mere bæredygtig. Blandt mulighederne kan nævnes:
- CO2-kompensering af markedsføring og tryksager
- FSC-mærket papir
- Svanemærkede tryksager
- Bæredygtige Reklameartikler
- Design af hjemmeside med fokus på reduktion af energiforbrug (serverkraft)
-